Vi er utroligt glade for at kunne præsentere vores nye sangerinde, Sofie Karoline, som er uddannet fra rytmisk musikkonservatorium.
Sofie synger og spiller klaver, guitar og percussion. Vi har haft nogle fantastiske øveweekender, og Sofie passer perfekt ind i vores koncept. Vi er vilde med at synge og spille sammen…og det kan mærkes!
Fotografen er booket til nye fotos primo maj, og billederne vil snarest blive lagt på hjemmesiden.
Det er således muligt, at booke såvel The3Tops som The2Tops (Anne Granfeldt og Mette Ekeløf). Dette afhængigt af ønsker, arrangementets art, danse- eller underholdningsjob, pris osv.
Som tidligere nævnt, har vi ligeledes fået fast lydmand, Christian, som vi vil benytte ved større dansearrangementer / -fester.
Vi er allerede booket ind i 2016, så hvis du skal holde festen, dine gæster ikke vil hjem fra, så husk at booke “Musikkens svar på Sex and the city”, The3tops, i god tid.
Jubilæumsfest, København, lørdag den 7. marts 2015!
The3Tops underholdte gæsterne under middagen og spillede efterfølgende op til dans. Der blev danset og festet igennem, og det var en sand fornøjelse!
Tusind tak til alle ”brødre” og fruer for en fantastisk aften i jeres gode og muntre selskab. Vi nød at spille for jer og glæder os til næste jubilæumsfest.
Tak for endnu en fantastisk aften på Bybjerggård! Dette dejlige og rustikke feststed med bondegårdsidyl ved Sundbylille. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal holde din næste fest, så se www.bondegaardscafe.dk
Fødselaren blev i den grad fejret med fuld gang i dansegulvet!
Tak til værter og gæster for en sjov og dejlig aften. 🙂
Tak for endnu en livsbekræftende og hyggelig eftermiddag i selskab med jer fra OK-klubben, Frederiksberg!
Vi har i dag spillet og underholdt en times tid i OK-klubben på Frederiksberg. Det var som altid dejligt at komme i klubben, og vi nyder den meget positive og imødekommende stemning. Dejligt med det store fremmøde og endda med lang kø på gaden! Vi glæder os allerede til næste gang.
Juleafslutningsfest på Daghøjskolen, Peder Lykke Centret den 17. december.
Det var som altid en dejlig oplevelse at spille på dette fantastiske sted, hvor der altid er god stemning og danseglade mennesker…skønt at være husorkester!
En fantastisk aften på Hotel FC Nordsjælland i går! Glade mennesker til julefrokost der fyrede den af på dansegulvet med fjerboa´er og gang i den! We love it!!! 🙂